Kim Holmgaard
har været tilknyttet Øjenspecialet siden 2003, både som forsker og kliniker.
Klinisk arbejde: Som øjenlæge tilstræber Kim en personlig og individualiseret behandling, med udgangspunkt i patientens tilstand med fokus på sygdomsforståelse, bedste behandling med opdateret og høj faglighed, samt en god og tryg patientoplevelse.
Kim har en bred klinisk erfaring indenfor medicinske sygdomme i øjet og nethinden i særdeleshed, særligt faciliteret af den mangeårige interesse for, og kendskab til, de fysiologiske processer netop her. Kirurgisk har Kim en bred erfaring indenfor småindgreb på hornhinden og i øjets omgivelser, ligesom han har udført ca. 2500 operationer for grå stær. Som en sidste ting skal det nævnes, at Kim med succes har taget den europæiske eksamen indenfor Øjenspecialet, og kan derfor kalde sig Fellow of European Bord of Ophthalmology (FEBO).
Forskning: I mere end 20 år har Kim været aktiv indenfor øjenforskning. Før det har han været tilknyttet forskning i neurofysiologi på Aarhus Universitet. Udover en Ph.d. og postdoc indenfor neurovaskulær kobling i nethinden, har hans forskningsmæssige fokus været på øjets slimhinde og sammensætningen af bl.a. den bakterielle normalflora heri. I sidstnævnte har han haft rollen som vejleder for en Ph.d. som undersøgte netop dette. Kim er forfatter på 13 videnskabelige artikler, som er citeret 323 gange. Som øjenlæge tilstræber Kim fortsat at være nysgerrig og forskningsmæssig aktiv, da dette supplerer og beriger det kliniske arbejde
Anette Sorring
Assistent. Kontor- og pædagog uddannet
Varetager visitation, booking og indledende undersøgelser med måling af syn, øjentryk og brillebehov
Foretager endvidere fotografering/skanning af nethinde/synsnerve samt synsfeltundersøgelse, sukkersyge screeninger og grøn stær screeninger
Anette Sorring deltager løbende i intern undervisning samt efteruddannelseskurser for øjenlægeassistenter
Anette Sorring har været ansat i øjenklinikken siden 2007
Charlotte Scharling Støjko
Assistent. Uddannet lægesekretær med mangeårig erfaring indenfor øjenspecialet, både i hospitalsregi og i øjenlægepraksis
Varetager visitation, booking og indledende undersøgelser med bl.a. måling af syn, øjentryk og brillebehov samt øjendrypning
Foretager endvidere fotografering/skanning af nethinde/synsnerve samt synsfeltundersøgelse, sukkersyge screeninger og grøn stær screeninger samt indledende børneøjenundersøgelser
Charlotte Scharling Støjko deltager løbende i intern undervisning samt efteruddannelseskurser for øjenlægeassistenter
Charlotte Scharling Støjko har været ansat i øjenklinikken siden 2020
Mary-Ann Lee
Skeleterapeut med mangeårig erfaring i undersøgelse, behandling og opfølgende kontrol af børn med nedsat syn og skelen
Behandlingen kan bestå af klapbehandling og/eller briller. Mary-Ann Lee udfærdiger brillerecept ved behov
Mary-Ann Lee undersøger og behandler herudover voksne med dobbeltsyn og nedsat fokuseringsevne
Behandlingen kan bestå af prismebrille eller øvelser til bedring af fokuseringsevnen
Mary-Ann Lee har været tilknyttet klinikken siden 2013